''Et blidt og kærligt muskelbundt!''
En Old English Bulldog er stabil og troværdig, hvilket gør den til en loyal følgesvend. Derudover er den selvsikker, hengiven, loyal, modig, frygtløs, godmodig, trænbar, venlig, selskabelig, egenrådig, livlig, kærlig, atletisk og legesyg.
MENTALITET:
En Old English Bulldog er en glad og venlig familie hund. Den er alsidig, sjov og selvstændig, men det er også en vagthund, der forstår at passe på hus og hjem. Racen er yderst velegnet til børnefamilier. AKTIVITETS NIVEAU: En Old English Bulldog vil gerne arbejde. Den nyder at blive brugt til søgearbejde, lydighed, rally mm., men samtidig elsker den at putte i bløde puder og være en glad hjemmehund, der kan tilbringe en stille dag i sofaen. Racen er god til at indordne sig, men kræver en del socialisering og tidlig træning. PELS OG PLEJE: Den korte, glatte pels holdes nemt fri for løse hår med jævnlig børstning. Hold øje med at eventuelle hudfolder er tørre og rene, og brug et tørt stykke køkkenrulle efter behov. Hold neglene korte. INDLÆRING OG HÅNDTERING: Hårde træningsmetoder er ikke vejen frem med en Old English Bulldog, men racen er meget modtagelig overfor leg, godbidder og masser af positiv forstærkning. Racen elsker fysiske udfordringer på den daglige gåtur og at bruge næsen. HØJDE: Hanner 44-48 cm. Tæver 42-46 cm. VÆGT: Hanner 29-38 kg. Tæver 22-31 kg. FARVER: Alle farver er accepteret. |