JEG FØLGER DKK'S ETISKE ANBEFALINGER FOR AVL
En tæve skal både fysisk og mentalt kunne klare en graviditet, fødsel og kunne opfostre sine hvalpe. Og en voksen tæve har de bedste forudsætninger for et godt forløb. Som udgangspunkt har yngre tæver lettere ved at føde, men det kræver også at de mentalt er klar, og der er stor forskel på tæver - hos mig er det ALTID en individuel vurdering fra tæve til tæve, hvornår de er klar til deres 1. kuld.
Når jeg planlægger en parring, så er det udelukkende fordi jeg selv ønsker, at beholde en eller flere hvalpe efter lige netop denne kombination, som jeg kan udstille med. Jeg laver altså kun et kuld hvalpe, hvis jeg mener, at de fysisk og mentalt kan bidrage positivt til den samlede genpulje, og ikke bare for at producere hvalpe...
Med andre ord:
- hos mig er der altid en mening med den parring jeg laver -
DKK har krav om kendt HD og AD status - men jeg har valgt at teste for langt mere end det. Jeg tester alle mine hunde for følgende:
Derudover bliver alle mine hunde udstillet igennem hele deres liv, samt trænet i lydighed.
Udover røntgen, scanninger og DNA test anvender jeg kun hunde i avl, som:
- har lange og lige haler...
- har gode og sunde luftveje...
- har lette og frie bevægelser...
- har milde og blide sind...
- er udstillet med gode resultater hos DKK (med undtagelse af udenlandske hanner)...
Hvis en tæve er mentalt og fysisk klar til at få et kuld hvalpe, vil hun:
- blive parret første gang et sted mellem 20 måneder-3 år...
- max få lov til at føde 3 kuld hvalpe...
- få sit sidste kuld inden hun fylder 6 år, og derved mindske risikoen for komplikationer...
Hvis en hanhund går igennem sine sundhedsundersøgelser uden anmærkninger vil han:
- tidligst få lov til at indgå i avl, når han fylder 15 måneder...
- kun få lov til at lave få kuld, så han ikke dominere avlen i Danmark...
- kun stå til rådighed for stambogsførte og sundhedstestede tæver...